Fjern Hao123 fra din computer

Hao123 er et program, der ændrer brugerens præferencer for startside og søgemaskine ved opstart af browsere som f.eks. Internet Explorer, Chrome, Firefox osv. I denne artikel får du en gennemgang af de bedste og mest korrekt metoder til at fjerne Hao123 fra din computer.

 

Hvad er Hao123?

Hao123 er i grunden ikke en decideret virus, men programmet har mange af de træk, der kendetegner virus og er dermed lidt “i gråzonen”.

Det er især browser hijackingen – dvs. at Hao123 ændrer brugerens browsers startside samt foretrukne søgemaskine – der gør, at Hao123 kan karakteriseres som et ondsindet program.

Der findes imidlertid mange forskellige versioner af Hao123: nogle installerer sig udelukkende i browserne, hvor andre installerer sig i dybere i computeren. På samme måde nøjes nogle versioner af Hao123 ikke kun med at hijacke brugerens browser; nogle viser også pop-up reklamer o.lign.

Hao123 har sin oprindelse i det kinesiske internet, hvor den er udviklet som en form for adware til den kinesiske portal Baidu, som er den absolut største søgemaskine i Kina.

 

Hvordan fjernes Hao123?

I teorien kan man nøjes med at fjerne Hao123 i browseren, hvis den kun er installeret dér – men det er nu alligevel en god ide også at kigge kontrolpanelet igennem. Alt i alt er det heldigvis forholdsvist nemt at fjerne Hao123 fra computeren; følg venligst nedenstående vejledning i kronologisk rækkefølge:

 

1. Antivirus

Hvis du har et antivirusprogram, så prøv at køre en scanning af hele din computer. Hvis du har valgmuligheden mellem en hurtig scanning og en komplet scanning (el.lign.), kan du sagtens starte med den hurtige; hvis ikke den finder Hao123 eller andre virus, kan du prøve med den komplette scanning.

Hvis ikke du har et antivirus program installeret, anbefales det kraftigt, at du gør dette – både fordi det generelt er godt at have, men også fordi det kan være svært manuelt at fjerne Hao123, idet programfilerne ofte er skjulte eller svære at identificere for den almene bruger. Når du har installeret et antivirusprogram, bør du køre en scanning af din computer som beskrevet ovenfor.

 

2. Kontrolpanel

OBS: Denne vejledning er skrevet med udgangspunkt i Windows 7 og Windows Vista. Hvis du har en anden version af Windows og/eller er i tvivl om, hvordan du fjerner programmer korrekt, så klik her

1. Klik på knappen Start Vinduer med startknap i Windows

2. Klik derefter på Kontrolpanel i menuen

Vinduer i kontrolpanelet

3. Find alle de programmer der hedder noget med Hao123 (eller hao eller 123), Baidu, Lollipop eller Safe Search. Prøv evt. at sortere programmerne efter dato (ved at klikke på fanen ‘Installeret den’); hvis der er andre programmer, der er installeret den samme dag som eksempelvis programmet Hao123-Client (der ses på billedet nedenfor), er det muligvis relaterede programmer eller andre former for malware, virus el.lign. – og disse bør sandsynligvis også fjernes.

  • Klik på knappen Fjern når du har fundet og markeret/valgt et program på listen i kontrolpanelet

 

3. Browsere

I det følgende gennemgås fjernelse af Hao123 i de tre største browsere: Internet Explorer, Google Chrome og Mozilla Firefox. Hvis du har mere flere browsere installeret, bør du kontrollere dem alle, da Hao123 normalt inficerer alle browsere på de computere, den downloades på.

 

Google Chrome

1. Klik på menuen i Chrome

2. Flyt musen henover menupunktet Værktøjer (uden at klikke)

3. Klik på punktet Udvidelser

4. Fjern alle udvidelser der ser mistænkelige ud. Vær særligt opmærksom på udvidelser hvor følgende ord indgår:

  • Hao123
  • Hao
  • 123
  • Sikker søgning
  • Baidu
  • Slikkepind

5. Klik på Chrome-menuen igen, og vælg denne gang Indstillinger

6. Under afnittet søgning: 1) Kontroller at din foretrukne søgemaskine er den, du ønsker og 2) klik herefter på knappen Administrer søgemaskiner…

7. Fjern alle søgemaskiner der ser mistænkelige ud (søgemaskiner der indeholder ord som Hao123, Safe Search osv. bør fjernes). Uønskede søgemaskiner slettes ved at klikke på det lille kryds, der fremkommer i højre side, når du holder musen over søgemaskinen på listen (se billedet nedenfor).

Din Google Chrome-browser burde nu være helt fri for Hao123!

 

Mozilla Firefox

1. Tryk på genvejstasterne Ctrl + Shift + A på dit tastatur

2. A) Klik på menuen Udvidelser i venstre side fanen ‘Tilføjelser’ og B) klik på knappen Fjern ud for de udvidelser du ønsker at fjerne. Gå her efter alle de udvidelser, der ser mistænksomme ud eller hedder noget med ‘Hao123’ eller ‘Safe Search’.

2. Klik på Firefox-knappen i øverste venstre hjørne af browseren, og klik på Indstillinger

Firefox-indstillinger

3. Sørg for, at din hjemmeside er indstillet til det, du ønsker (og ikke Hao123 eller lignende).

Hao123 burde nu være slettet fra Firefox!

 

Undgå Hao123 og andre vira i fremtiden

For at undgå at blive inficeret med Hao123 og andre virus fremover, er det vigtigt, at du er meget opmærksom på, hvad du downloader og installerer.

Lige præcis Hao123 findes på en del af store download-hjemmesider (som f.eks. CNET, Brothersoft eller Softonic), hvor det kan være svært at finde ud af, hvilket link der er det rigtige download-link (dvs. til at downloade det man søger). Her skal man være ekstra opmærksom og ikke bare klikke på det mest iøjnefaldende link eller den mest indbydende knap; det er ofte netop disse, der indeholder programmer som Hao123.